Om os

I 2002 blev Columbine ApS grundlagt med drømmen om at indføre smukke, håndlavede lys fra Israel og Egypten til Skandinavien. Siden grundlæggelsen har firmaet været i rivende udvikling, og har siden 2011 repræsenteret et af Europas største interiørfirmaer Clayre & Eef på det skandinaviske marked. Senest i 2017 er Present Time blevet tilføjet porteføljen, så alle skandinaviske kunder kan handle både Clayre & Eef og Present Time på samme tid.
Vores firma er bygget omkring et dansk hovedkontor, som varetager alle skandinaviske kunder, samt central lager i Holland. Herved kan vi tilbyde vores kunder et nært samarbejde med skandinavisk personale og et bredt udvalg af produkter til konkurrencedygtige priser. Vores kunder kan derfor tilbyde produkter, som ikke er set i enhver anden butik - uden at dette bliver en bekostelig affære. 
Columbine ApS har hovedsæde i den smukke nordsjællandske natur tæt på Tisvildelejes strande og Gribskov. Til daglig sidder vi 3 piger på kontoret og tager sig af den daglige kontakt med vores skandinaviske kunder. Vi lever efter devisen, at vores kunder er i centrum, og vi vil altid efterstræbe at imødekomme alle vores kunders ønsker og behov. 
Hvis du har yderligere spørgsmål, skal du altid være velkommen til at kontakte os på +45 48797000 eller salg@columbine.dk